No. 3.

Vi er i live, siger vi til hinanden, når det føles som om, at vi ikke er tilstede. I Ravenna, Firenze, Bologna og på den lille cafe der ligger på hjørnet af gaden, hvorpå vi bor og ynder at nyde vores morgenkaffe. Det er svært at være til uden åbenlyse formål. Uden daglig kontakt med venner og familie. Det er ikke det samme at skrive sms-beskeder og ringe sammen. Det føles ligeså kunstigt, som vi kan føle os, når vi lader som om, at vi ikke begge er fyldt med frygt for, at vores nærmeste glemmer os helt, imens vi er her. Der er 10 dage tilbage. Kan det mon gå så stærkt? Næppe. Og vi er da også klar over, at de absurde tanker affødes af, at vi ikke helt og holdent kan løsrive os fra samfundets forventninger til os, og ej heller de forventninger, vi har til os selv. Vi lærer nye ting hver dag. Om os selv og om hinanden. Det er essensen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *